Strandtur og så videre

Pludselig står du der

på kanten af verden og siger stranden brænder
og vi er bare papir
i et levende fotografi af beton

der slibes til sand af sandet
og nu venter vi bare på tidevandet
/
affald flyder op på kysten
og vi går mod strømmen
og fornuften
timerne passerer på dit armbåndsur 15, 30, 45, gode grunde til at forsvinde i naturen
længere ude hvor signalet forsvinder og alting løber tørt for energi
går vi og taler om barndomsminder og alt det vi godt kan lide
/
helt nye hænder
holder fast i hinanden
og havets blæst
kysser din pande
og det er længere væk end hvad godt er når alting kan ske
i en tomandshær
i en gåtur
så langt væk og så tæt på
når hjem ikke længere er et sted,
men de hænder der holder om dine mens solen står op og går ned
havets hemmeligheder
er strømhvirvler og isbjerges bund
og jeg leder efter dine skjulte sider
på et falmet håndklæde
med åben mund
/
og nu fortæller du mig
at du glæder dig til din ferie.

07